Diamanter
Diamant er et gennemsigtigt mineral og den eneste sten der består udelukkende af ét eneste stof, nemlig rent kulstof. Diamanten er den hårdeste af alle sten. Kulstof i sig selv er meget porøst, men når det presses så hårdt sammen, at det danner diamanter, bliver det så hårdt at det kun slibes med sit eget pulver.
Som ædelsten kan diamanter være af høj værdi og bruges typisk til smykker. Den mest almindelige slibning af diamanter til smykker er den kendte brilliant slibning, men diamanter bruges også i andre former til smykker. Nogle anvender enda rå, uslebne diamanter i smykker, for at give et mere rustikt udtryk. De fleste diamanter er dog for urene til smykker og anvendes derfor i industrien som skære- eller boremateriale.
Diamanter er dannet i over 150 km dybde under et enormt tryk og er gennem kraterrør blevet ført op til jordoverfladen. En stor del af verdens diamanter kommer fra Sydafrika og Congo, men også Sibirien, Indien og Brasilien er store producenter.
Diamanten er den mest eftertragtede og prestigefyldte af alle ædelsten. Derfor er den genstand for den grundigste klassificering. En diamants værdi bestemmes af fire faktorer, der på engelsk populært kaldes de 4 C'er, nemlig:
Carat - vægt
Color - farve
Clarity - renhed
Cut - slib
Udtrykket de 4 C'er stammer fra fælles begyndelsesbogstav på de fire faktorer.
Carat - Den første faktor er den letteste at bestemme, idet man blot vejer stenen. En Carat svarer til 0,2 gram. Målet stammer oprindelig fra kernen i frugten Johannesbrød. I gamle dage anvendtes disse kerner som lodder når man skulle måle hvor meget en diamant vejer, fordi kernerne altid vejede det samme. Store diamantkrystaller er langt mere sjældne end små. Prisniveauet for store slebne diamanter er derfor væsentligt højere og stærkt stigende med størrelse. Eksempelvis koster en diamant på 1 Carat mere end det dobbelte af en diamant på ½ Carat af tilsvarende kvalitet.
Color - Den anden faktor er stenens farve. Diamanter findes i alle mulige farver, men langt de fleste er svagt gullige eller brunlige. De helt klare diamanter er mere sjældne, og derfor også mere kostbare. Farvetonerne er dog ofte så svage, at kun et trænet øje er i stand til at skelne dem. De meget små nuancer fra hvid til gullig lader sig ikke beskrive ved hjælp af almindelige farvebetegnelser. Det er derfor nødvendigt at anvende forskellige udtryk.
I Danmark anvendes farvebetegnelser udarbejdet af Scan. D.N.(Scandinavisk Diamant Nomenklatur), som ses herunder:
River - Sjældneste hvid
Top Wesselton - Sjælden hvid
Wesselton - Hvid
Top Crystal - Svagt tonet hvid
Crystal - let tonet hvid
Top Cape - Tonet hvid
Cape - Let gullig
Light Yellow - Gullig
Yellow - Let gul
Farvebetegnelsen er nødvendig for at kunne give de korrekte handelsmæssige beskrivelser. Men der er ingen grund til at tale om gode eller dårlige diamantfarver; udtryk som sjældne og mindre sjældne dækker bedre.
Diamanter med en intens farve er uhyre sjældne og kostbare. De kaldes for kulørte diamanter eller fantasidiamanter. Til fantasidiamanter hører bl.a. Hope-diamanten og Den Grønne Dresden.
Clarity - Den tredje faktor er renhed. Diamanters gennemsigtighed varierer meget fra sten til sten. Næsten alle diamanter indeholder små partikler, som er kommet ind i diamanten, da den blev skabt fra naturens hånd. Ofte forhindrer disse indeslutninger, spalteflader eller overfladeridser, i nogen grad lysets fri passage, hvorved transparensen nedsættes. Når indeslutningerne nedsætter transparensen så meget, at den fremstår helt uigennemsigtig bliver den solgt til industrien som industridiamanter.
Kun meget få diamanter er helt klare, og som følge heraf meget kostbare. Selv meget små indeslutninger, der ikke synligt nedsætter transparensen, og derfor ikke påvirker diamantens skønhed, er årsag til værdinedsættelse. Først når indeslutningerne har en sådan størrelse, at de kan ses med det blotte øje, er der tale om forringelse af stenens skønhed. Diamantens renhed bestemmes med en lup med maksimum 10 gange forstørrelse, og renhedsgradering bør kun foretages på uindfattede sten.
Helt rene diamanter kaldes Lup-ren, med undergraderne FL og IF. Disse betegnelser er dannet udfra de engelske udtryk flawless og internally flawless.
Betegnelserne VVS, VS og SI er dannet ud fra de engelske udtryk very very small inclusions (meget, meget små indeslutninger), very small inclusions (meget små indeslutninger) og small inclusions (små indeslutninger).
Kun på sidste trin, P-graderne, også kaldet Piqué, er indeslutningerne så store, at de kan ses med det blotte øje.
Cut - Den fjerde faktor er stenens slib. De tre forrige faktorer, vægt, farve og klarhed er alle naturbestemte og betegnes som sjældenhedsfaktorer. Slibet udføres af mennesker, og kan med rette kaldes en kvalitetsfaktor.
Diamantens enestående optiske egenskab kommer kun til fuld udfoldelse gennem slibningen. En diamant kan slibes i forskellige former, men den mest almindelige slibning er brilliantsleb, der er slebet med 57 eller 58 facetter. Det korrekte proportionerede brillantslib formår i højere grad end andre slibeformer at fremhæve lysvirkningerne: brillans, ild, glans og glimt, i en smuk kombination.
Hvis en brilliant har en for flad underdel mister stenen meget af sin lysvirkning i midten fordi kun en lille del af lyset bliver reflekteret. Den betegnes ofte som fish eye (fiskeøje).Har brillianten derimod en for dyb underdel syner stenen mørk i midten, fordi lyset forsvinder ud af underdelen. Den betegnes ofte som lumpy stone (tyk sten).
Symbolisk forbindes diamanten med troskab, visdom, lys, klarhed, energi og livskraft. Den symboliserer forholdet mellem modsætninger; sort/hvid, småt/stort, liv/død og ikke mindst forholdet mellem mand og kvinde, maskulin og feminin energi. Den er således særdeles velvalgt til at pryde forlovelses- og vielsesringe. Diamanten er også symbol på den rene sjæl. Den stimulere koncentrationsevne, giver klarhed, indsigt og får lyset til at trænge ind overalt. Det gælder også i forholdet mellem to elskende.
