Guld er et grundstof med symbolet Au og på latin hedder guld aurum. Guld reagerer ikke med langt de fleste kemikaler, men det angribes dog af klor, fluor, kongevand og cyanid. Saltpetersyre, som ellers kan opløse andre metaller benyttes til at bekræfte om et materiale indeholder guld.
Guld skaber base for en valuta standard anvendt af International Monetary Fund (IMF) og Bank for International Settlements (BIS). Guld er en verdens mest værdifulde metaller og er eksempelvis 50 gange så meget værd som sølv.
Rent guld er for blødt til almindeligt brug, og det legeres derfor med andre metaller, som f.eks. sølv og kobber. Når guld benyttes til smykker angives dets renhed i karat. Rent guld er 24 karat, men til smykker benyttes ofte 22 karat, 18 karat, 14 karat, 9 karat eller 8 karat. Jo lavere karat, jo lavere er indholdet af guld. Danmark er de fleste smykker forarbejdet i 14 karat, sjældnere i 18 karat, mens en række industrielt fremstillede smykker også fås i 8 karat. Et guldsmykke skal altid være stemplet med fremstillerens navnestempel og med ædelmetallets holdighed (renhed).
Nedenfor ses en oversigt over de forskellige typer karat der anvendes på verdensplan:
24 karat - Finhed/stempel 999 - Guld indhold i % 99.9 - Finguld, bruges kun i Østen
22 karat - Finhed/stempel 916 - Guld indhold i % 91.6 - Bruges typisk i Indien
21 karat - Finhed/stempel 875 - Guld indhold i % 87.5 - Bruges typisk i Arabiske lande
19,2 karat - Finhed/stempel 800 - Guld indhold i % 80.0 - Standard i Portugal
18 karat - Finhed/stempel 750 - Guld indhold i % 75.0 - Standard karat
14 karat - Finhed/stempel 585 - Guld indhold i % 58.5 - Bruges hyppigt i Danmark og USA
10 karat - Finhed/stempel 417 - Guld indhold i % 41.7 - Minimumsgrænse i USA
9 karat - Finhed/stempel 375 - Guld indhold i % 37.5 - Standard i Storbrittanien
8 karat - Finhed/stempel 333 - Guld indhold i % 33.3 - Minimum i Tyskland
Som det fremgår af oversigten inderholder nogle karater mindre guld end den mængde metal de er legeret med. I nogle lande kan smykker der indeholder mindre end 12 karat (50% guld) ikke beskrives som guld. Og i mange lande er det kun tilladt at sælge guld af en bestemt karat. F.eks. i Storbrittanien, hvor man må sælge guldsmykker i 9, 14, 18 og 22 karat, men ikke i 12 karat, da dette ikke er en anerkendt karat ved lov.
Udover prisen er fordelen ved at fremstille smykker i en lavere karat, at smykket nemmere kan legeres i forskellige farver, lige fra grønlig og rosa til gullig og rødlig, og naturligvis hvid.
Farven på guldet opnås ved at blande andre metaller i guldet. Meget kobber legeret i guldet, gør guldet rødt eller rosa. Skal guldet være hvidt, legeres det med sølv og palladium. Imidlertid gør dette ikke guldet helt hvidt, men mere gråligt og derfor skal hvidguldssmykker, når de er færdigforarbejdede en tur i et rhodiumbad. Smykket får da galvanisk et tyndt lag af hvidt rhodium på overfladen. Smykket er blevet rhodineret. Denne proces må med tiden gøres om, da rhodiumlaget slides, nøjagtigt som en forgyldning slides.
I kristendommen er guld symbol på himmellyset og fuldkommenheden. I oldtiden mente man, at guld kunne afværge skadelig trolddom. Det gyldne sværd Chrysaor symboliserer høj spirituel beslutsomhed. Alkymister betragtede guld som noget ædelt, i stræben efter lutring, esoterisk erkendelse, og det højeste trin i åndelig udvikling. I Kina betragtedes guld som solens metal og uressensen yang. I drømme kan guld betyde ny erkendelse og bevidsthedsudvidelse. Symboliserer maskuline værdier, i kvinders drømme animus. I auraen tydes guld som besiddelse af stor, gammel østerlandsk visdom.
Guld siges at have en positiv indflydelse på mennesker der føler sig overbebyrdede. Det hjælper det konfliktfyldte ego, og hjælper dig tilbage til dit hjerte og til en følelse af selvtilfredshed. I homøopati ordineres guld ved depression og til selvmordskandidater.
Sølv
Sølv er et hvidt og stærkt skinnende tung- og ædelmetal, og er det grundstof, som har den højeste elektriske og termiske ledningsevne. Det angribes langsomt af luftens ilt, men hurtigt af svovl. Sølv hedder på latin argentum og dets symbol er Ag. Sølv er et ædelmetal, og anvendes ofte til sølvbestisk og sølvservice, der har eksisteret i århundreder, samt i nyere tid i smykkeindustrien. Sølv anvendt i disse sammenhænge kaldes for det meste for Sterling sølv. Det består af 92.5% rent sølv (deraf betegnelsen 925) samt 7,5% kobber, selvom noget sølv legeres med andre metaller. Sterling sølv er p.g.a. sin legering med kobber hårdere end finsølv (rent sølv), der er for blødt at bruge til smykker.
Sølv anvendes også i forbindelse med fotografiske artikler, og indgår i elektriske og elektroniske materialer.
Navnet på Storbrittaniens valuta "pound" reflektere det faktum, at det originalt representerede værdien af en troy pound af Sterling sølv. Sølv har været brugt som valuta i mønter siden 700 F.Kr. af Lydianerne i formen elctrum (en naturligt fremkommen legering af guld og sølv med spor af kobber og andre metaller). Senere blev sølvet raffineret og brugt til mønter i sin rene form. Ordene sølv og penge er det samme på mindst 14 sprog. Betegnelsen Sterling sølv fremkom i England i det 13. århundrede.
Sølv blev tidligere forbundet med borgerlig velstand.
Det meste sølv er produceret som et biprodukt ved udvinding af kobber, guld, bly og zink i minerne. De vigtigste sølvproducenter er Canada, USA, Mexico, Peru og Australien. Det ældste sølvfund i Norden er Gundestrupkedlen fra Himmerland, som vejer næsten 9 kg.
Symbolsk forbindes sølv med månen, på grund af farven, og dermed med måneguddommene og hører til Jomfru Maria. I Mexico kaldtes det hvidt gøgemøg og betragtedes som månegudens udsondring. I alkymistiske tekster forbindes sølv med måneguden Luna. Romerske præster gravede sølvstatuer ned for at holde barbarfolket borte, da man i folketroen anså sølv som dæmon-afværgende. Sølvkugler i gevære mentes at kunne såre og dræbe vejrhekse. Sølv siges at have en feminin energi, der har indflydelse på vores evne til at bearbejde spejlbilleder i forhold uden forbehold og selvkritik, fremme intuitiv kontakt og tålmodighed, samt heale kommunikationsbarrierer.
Platin
Platin er et meget kostbart ædelmetal, der oftest bruges i diamantsmykker. Navnet kommer af de spanske ord "plati" der betyder sølv. Platin er dog en anelse hvidere end sølv. Prisen på platin variere alt efter hvor nemt det er at skaffe, men som udgangspunkt er prisen næsten det dobbelte af guld. Samtidig vejer platin langt mere end guld, hvilket naturligvis er med til at forhøje prisen på et smykke i platin væsentligt. Platin oxydere ikke i luft og er derfor et fornuftigt, men også dyrt, valg til et smykke der er nemt at vedligeholde.
Palladium
Palladium er et et meget hvidligt sølvlignende metal i platingruppen. Det er blødt og bøjeligt når det opvarmes til temperature tæt ved dets smeltepunkt, men bliver hurtigt ekstremt hårdt når det bliver bearbejdet. Dette metal reagere ikke på oxygen ved normale temperature og anløber derfor ikke i almindelig luft. Palladium bruges oftest som legering i hvidguldssmykker, p.g.a. dets meget hvide farve.
Rhodium
Rhodium er det dyreste af alle ædle metaller. Det er et meget hårdt metal, der ikke oxydere og har utrolig meget glans. Rhodium bliver oftest brugt til dekorering og som dele i et smykke, f.eks. en indfatning med diamant, da den skinnende hvide baggrund omkring diamanten hjælper til at give den endnu mere spil. Rhodium er desuden det metal der bruges uden på hvidguld, for at gøre det helt hvidt. I nogle tilfælde bruges det også udenpå sølv, for at undgå oxydering og på Platin for at gøre det mere skinnende.
© copyright 2010 Signe Njust Jewellery. Tekster må ikke kopieres og benyttes uden forudgående tilladelse.
